De fleste kan sikkert genkende følelsen af at være utilfreds med deres udseende. Men betyder det, at man skal få lavet kosmetiske ændringer på den? Det spørgsmål kan føre til en lang debat med argumenter for og imod. Når du overvejer, om du skal have lavet en øjenlågsoperation, bør du dog først og fremmest lytte til dig selv. Det er nemlig dig, der bestemmer, hvad der er bedst for dig og din krop.
Kroppen er naturlig – og den er din!
Ingen kroppe er ens, og det gælder også, når det kommer til vores øjne og øjenlåg. Nogle er født med tungere øjenlåg end andre, og det kan give et træt udtryk i ansigtet. For særligt markante tilfælde kan det ligefrem blive en fysisk gene, fordi huden på øjenlåget skygger for udsynet. Med alderen kan de tunge øjenlåg også blive ”værre”, fordi huden bliver mindre elastisk.
Gør hvad der er bedst for dig
Tunge øjenlåg er altså en helt naturlig ting, som mange mennesker har. Alligevel kan man godt være utilfreds med dem og måske endda være usikker på sit udseende af den grund. Er det sådan, du har det, skal du vide, at du er i din fulde ret til at ændre din krop. For godt nok er kroppen naturlig, men den er også din, og du må selv vurdere, hvad der er bedst for dig.
Hvad sker der under en øjenlågsoperation?
Tunge øjenlåg skyldes ofte ekstra fedtansamlinger omkring øjet. Når man laver en øjenlågsoperation på tunge øjenlåg, fjerner man noget af det overskydende fedt sammen med lidt hud og muskel. På den måde bliver øjenlåget strammet op, så huden ikke længere hænger ned over øjet. Det betyder, at dit ansigt vil se mere friskt ud, og at det bliver nemmere at lægge øjenskyggen rigtigt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en øjenlågsoperation kan føre til ret markante ændringer i ansigtets udtryk. Det kan måske være lidt svært at vænne sig til. Derfor vil lægen altid foretage en forundersøgelse og tale med dig om, hvilke ændringer der er mulige, og hvordan det vil se ud.
Kontakt en dygtig speciallæge
Bonnie Erichsen er speciallæge i plastikkirurgi, og hendes kosmetiske operationer har givet mange større selvtillid og livsglæde. Hun opererer kun, hvis der ikke er nogen særlig risiko for patienten. Du kan derfor være helt tryg ved at bestille tid hos hende. Du kan læse mere om hende på hendes hjemmeside.