Hvis du elsker italiensk mad og i særdeleshed pizza og pasta, så skal du helt sikkert læse indlægget her. Mange af jer kender nok til den populære og efterhånden ret Instagram dokumenterede napolitanske restaurant Rossopomodoro på toppen af Illum. De laver lækker italiensk pizza og alverdens former for pastaretter, som jeg ikke en gang vil kaste mig ud i at forsøge at udtale navnene på.
Jeg har selv fået pizza fra Rossopomodoro, men jeg har også smagt et par af deres pastaretter og ikke mindst en af deres lækre desserter i form af friturestegt sød pizzadej med sukker og nutella. Yum!
Pizza fra Rossopomodoro hos Eataly
Rossopomodoro stammer oprindeligt fra Napoli, men den ligger efterhånden en del steder i verden. Foruden Illums rooftop, kan du bl.a. også finde den i lufthavnen i Milano og flere lande i USA.
Flere steder er restauranten placeret inde i det kendte madmarked Eataly sammen med flere andre restauranter, dessertsteder og special forretninger, kun med italienske specialiteter. Eataly har nemlig nogle af de mest kendte italienske mærker inden for mad og fødevarer, og har derfor teamet op med Rossopomodoro, for at kunne servere de lækre napolitanske pizzaer.
Selv har jeg besøgt Eataly i downtown New York for deres pizza fra Rossopomodoro og efterfølgende gelato i deres gelateria. Der ligger også en Eataly i Illums kælder etage, som jeg endnu har til gode at besøge, men min favorit Eataly må være den i Flatiron district i New York, som foruden deres lækre pasta og pizza fra Rossopomodoro, også har en nutella biks, hvor du kan købe de lækreste crepes med nutella. Meget delevenlige størrelser i øvrigt.
Også glutenfrie pizzaer
Ofte tænker jeg ‘hvem kan ikke lide italiensk mad?’, men eftersom hvede er en stor bestanddel af både pizza og pasta, kan det være en udfordring hvis man f.eks. er gluten intolerant eller gerne vil undgå for mange kulhydrater i sin kost. Heldigvis kan du få glutenfri pizza fra Rossopomodoro, med et hav af muligheder for lækkert italiensk fyld. Jeg vil i hvert fald varmt anbefale pizza fra Rossopomodoro og hele oplevelsen ved at besøge Eataly. Har nogle af jer selv besøgt et af deres locations?