Mad og drikke er i den vestlige verden langt mere end blot kilder til næring, så vi kan overleve. Det vidner udbuddet af gourmetrestauranter og madoplevelser i f.eks. København tydeligt om.
Men det er ikke kun i privatlivet, at vi bruger tid på madoplevelser. Også mange firmaer er begyndt at få øjnene op for en række oplevelser og aktiviteter, der kan danne ramme om en sjov og lærerig aften ude med kollegaerne.
Teambuilding, hvor alle kan være med
Blandt disse er oplevelser som vinsmagning, romsmagning, champagnesabling, flødebollekursus og cocktailkursus. Det er sjove og anderledes bud på firmaevents, hvor alle kan være med. Her er ikke kun action og testestoronpumpende aktiviteter, men også mere kreative oplevelser, der kan være et godt og uforglemmeligt led i f.eks. et ønske om bedre medarbejderudvikling. Ølbrygning, kokke- og sushiskoler er andre eksempler på medarbejderoplevelser, der har flere år på bagen, men som stadig er populære – også for privatpersoner.
Klassiske arrangementer stadig populære
Firmaarrangementer, som – måske – er mere velkendte, topper dog stadig listen over ting, firmaer gerne giver medarbejderne mulighed for at deltage i sammen. Her er tale om aktiviteter som latterkurser, lerdueskydning og rappelling. At bruge madoplevelser til teambuilding er især noget, der gør det lettere for flere medarbejdere at deltage. Visse teambuilding-arrangementer kan nemlig være så grænseoverskridende, at medarbejderne melder fra. Det mener f.eks. chefkonsulent hos Lederne, Signe Tønnesen, der udtalte sig om vigtigheden og udfordringerne med teambuilding og firmaevents i Berlingske tidligere på sommeren.
Undgå, at medarbejderne melder fra
Med andre ord kan en firmaoplevelse, der indebærer kreativitet med mad og drikke være en gylden mellemvej, hvor man både får mange af fordelene samt undgår nogle af de største udfordringer, når afdelingen skal ud og opleve noget sammen – og måske endda styrke samarbejdet.