Paller kan anvendes til nye formål

Paller kan bruges til rigtig mange ting, hvis man genanvender dem på den rigtige måde. De kan indgå som møbler eller andre kreative ting i hjemmet, hvis du er lidt fiks på hænderne. I det følgende vil der komme inspiration til, hvordan du kan bruge dine paller på en anderledes og spændende måde. De er ofte billige og kan nemt anskaffes.

Du kan eksempelvis bygge en flot og anderledes seng, hvor du bruger pallerne som fundament for sengen, men også som hovedgærdet. Man kan også lave en gynge, hvor man borer huller i pallerne, og binder reb fast til dem. Dette kan både fungere indendørs og udendørs.

Man kan også lave en billig sofa, hvor man tilføjer puder og madrasser. Til sofaen kan man jo så passende lave et mobilt sofabord ud af paller, ved at sætte hjul under. Endvidere kan man lave en boghylde ud af en palle, da mellemrummet mellem træet udgør den perfekte størrelse til at placere en bog i.

Ikke alle paller kan tages ind i hjemmet

Man skal faktisk være lidt påpasselig, når man tager pallerne med ind i hjemmet. De kan nemlig være fulde af kemikalier. Der gælder forskellige regler for produktionen af paller rundt om i verden. Der gælder andre standarder i lande uden for EU for eksempel. Her der muligvis anderledes regler om miljø, der har betydning for, hvilke kemikalier der må bruges, for at holde skadedyr væk.

I Danmark er det kun tilladt at varmebehandle træemballage. Derfor er de også sikre at bruge i have og hus. Du kan se, om din palle er varmebehandlet, hvis den er mærket ‘HT’.

Hvis du vil være sikker på, at de er fri for giftige kemikalier, køb da dem hvor der står EUR eller DS på, hvilket står for henholdsvis Europapalle og Dansk Standard.