hjemmelavet tapas

Invitér på hjemmelavet tapas bord

Der er ikke noget som mad der kan samle mennesker. Især mad man kan sidde med i lang tid og samtale henover, som for eksempel raklette eller hjemmelavet tapas. Det skaber sådan en hyggelig stemning at kunne samles om bordet over noget mad, en stimulerende samtale og et godt glas vin.

Hjemmelavet tapas

Det gode ved tapas, udover at der er noget for enhver smag, er at du kan forberede det meste i forvejen. Jeg kommer i indlægget her, med eksempler på lækre tapas retter.

Ost: Et par forskellige oste er altid godt at have på tapasbordet. En Prima Donna er som regel en vinder. Cheddar er også god til ostestave.

Honningmelon med parmaskinke: Super nemt at lave. Sørg for at den melon du bruger, er moden. Skær den ud i både og vikl parmaskinke omkring.

Edamamebønner: Edamamebønner, som har fået et opkog med lidt salt og citron, er super godt at sidde og snacke af.

Forskellig slags pølse: En eller anden form for pølse er nærmest et must på et hjemmelavet tapas bord. Prøv f.eks. Chorizzo

Oliven: Både grønne og sorte oliven er lækre på tapas bordet. Gerne fyldte med enten mandler eller feta.

Soltørrede tomater: Endnu en lækker ting at spise sammen med de andre retter.

Aioli: Din aioli behøver ikke nødvendigvis være hjemmelavet, men er super lækkert at komme på brødet.

Foccaciabrød: Bag et lækkert olieret foccaciabrød og skær det ud i mindre firkanter. Lav dem evt. til små finger sandwiches med pesto, serano og avocado i.

Pesto: En lækker basilikums pesto hører sig til hjemmelavet tapas.

Saltristede mandler: Det kan du nemt lave selv, og det er en god ting dine gæster kan sidde og snacke.

Mulighederne er mange. Man behøver ikke holde sig til det trditionelle spanske tapas bord. Sæt gerne dit eget præg, med forskellige små retter. Husk at til en god hjemmelavet tapas, hører en god rødvin!