boligstylist

Boligstylist har været min jobtitel de sidste 8 år

I alle de mange erhverv der findes der ude, så føler jeg at jeg som boligstylist er landet på rette job hylde. Det er altid en rar følelse når vi har det sådan med vores job. Dog er det ikke altid så let at finde frem til det helt rigtige erhverv.

Jobbet som boligstylist lå ikke i kortene

Med de muligheder vi har i dag inden for både uddannelse og job, så kan det være helt svært at navigere rundt i. Det kan føles som en jungle at finde ud af hvilken karriere vej der er den rette for en. Boligstylist lå da heller ikke lige i kortene for mit vedkommende. Jeg har egentlig altid været interesseret i mode og tøj, og troede en periode at jeg skulle arbejde inden for den branche.

I gymnasietiden arbejdede jeg i en luksus second hand butik ved siden af studiet, og da jeg blev student, assisterede jeg en stylist på fuldtid i 4 måneder. Det var på frivillig basis, og det var hårdt, men jeg lærte helt utroligt meget om branchen og om mig selv. Jeg lærte nok egentlig at det ikke var den hardcore modebranche jeg ville være i. Jeg vidste dog at jeg skulle lave noget hvor jeg kunne være kreativ, og hvor min passion for sammensætning af former og farver kunne anvendes.

Fra fashion til indretning

Erhvervet som boligstylist er egentlig ikke milevidt fra et job som fashion stylist. Der er dog nogle væsentlige forskelle. Æstetik er stadigvæk hoved essensen, men som boligstylist får jeg lov at style hele rum, kulisser og forretninger – ja nogle gange hele ejendomme. Jeg har fundet ud af at jeg er mere til møbler end til tøj, og jeg må sige at jeg også er faldet bedre til i indretnings branchen end hvad jeg følte jeg gjorde i modebranchen.

Jeg føler at mit job er helt utroligt alsidigt og det kan jeg virkelig godt lide. Når folk hører min jobbeskrivelse, tror de ofte at det jeg laver er at indrette hjem for de rige. Det er selvfølgelig også en del af det, men jeg indretter også hjem for folk som ikke er rige. Det kan være alt fra indretning af en herskabslejlighed på Østerbro til en lille butik i Helsingør. Jeg har også flere gange været hyret til at style teater- og film kulisser. På den måde er mit job virkelig varierende, og det kan jeg godt lide ved faget.