Kategoriarkiv: Uncategorized

3 italienske madoplevelser i København

Italien har det måske bedste køkken i verden. Det er der mange årsager til. Først og fremmest er det fordi, Italien er kendt for gode råvarer, opskrifter og madtraditioner.

Hvad enten du har en svaghed for brød, oste, vine, kød eller desserter er landet ophav til nogle af de mest populære delikatesser. Dog behøver du nødvendigvis ikke rejse til støvlelandet for at få tilfredsstillet dine lyster.

Her er tre bud på italienske madoplevelser i København.

1) Den hurtige

Lad os starte med den måske største klassiker af dem alle: Pizzaen. Har du pizza-cravings, bør du uden tvivl lægge vejen forbi Falkonér Allé på Frederiksberg. Her bager Forno a Legna ganske enkelt Danmarks bedste pizza. Du skal dog have tålmodighed, da der – især i weekenden – er stuvende fyldt i det lille stenovs-pizzeria, der har ganske få siddepladser og ikke altid har tid til at svare på telefonen.

2) Den gode restaurantoplevelse

Skal vi nævne én italiensk restaurant, hvor du får en virkelig god italienermenu for pengene, falder valget helt sikkert på Scarpetta på Nørrebro. Det er én af Cofocos største succeser, og de lader til at være godt kørende stadig. Ikke mindst fordi, du får en sublim 5-retters menu fra 250 kr. Nogle af retterne kan dog lægge lidt kroner til menuprisen. Vores eneste anke er, at lokalerne ikke er specielt hyggelige.

3) Den hjemmelavede

Vil du hellere selv gå på opdagelse i de mange italienske delikatesser og kokkerere derhjemme, så skal du lægge vejen forbi Supermarco et stenkast fra Fisketorvet. Her kan du shoppe alskens importerede specialiteter fra Italien, og vinudvalget tilbyder en masse gode vine, du ikke kan få andre steder i Danmark. Butikken bliver tilsyneladende stadig mest besøgt af virksomheder, men private kan også sagtens handle der.

Cocktailkurser er gode som teambuilding for alle

Mad og drikke er i den vestlige verden langt mere end blot kilder til næring, så vi kan overleve. Det vidner udbuddet af gourmetrestauranter og madoplevelser i f.eks. København tydeligt om.

Men det er ikke kun i privatlivet, at vi bruger tid på madoplevelser. Også mange firmaer er begyndt at få øjnene op for en række oplevelser og aktiviteter, der kan danne ramme om en sjov og lærerig aften ude med kollegaerne.

Teambuilding, hvor alle kan være med

Blandt disse er oplevelser som vinsmagning, romsmagning, champagnesabling, flødebollekursus og cocktailkursus. Det er sjove og anderledes bud på firmaevents, hvor alle kan være med. Her er ikke kun action og testestoronpumpende aktiviteter, men også mere kreative oplevelser, der kan være et godt og uforglemmeligt led i f.eks. et ønske om bedre medarbejderudvikling. Ølbrygning, kokke- og sushiskoler er andre eksempler på medarbejderoplevelser, der har flere år på bagen, men som stadig er populære – også for privatpersoner.

Klassiske arrangementer stadig populære

Firmaarrangementer, som – måske – er mere velkendte, topper dog stadig listen over ting, firmaer gerne giver medarbejderne mulighed for at deltage i sammen. Her er tale om aktiviteter som latterkurser, lerdueskydning og rappelling. At bruge madoplevelser til teambuilding er især noget, der gør det lettere for flere medarbejdere at deltage. Visse teambuilding-arrangementer kan nemlig være så grænseoverskridende, at medarbejderne melder fra. Det mener f.eks. chefkonsulent hos Lederne, Signe Tønnesen, der udtalte sig om vigtigheden og udfordringerne med teambuilding og firmaevents i Berlingske tidligere på sommeren.

Undgå, at medarbejderne melder fra

Med andre ord kan en firmaoplevelse, der indebærer kreativitet med mad og drikke være en gylden mellemvej, hvor man både får mange af fordelene samt undgår nogle af de største udfordringer, når afdelingen skal ud og opleve noget sammen – og måske endda styrke samarbejdet.