Raffineret sukker

Sådan undgår du raffineret sukker

Er du en af dem der ligesom jeg selv, gerne vil undgå alt for meget hvidt raffineret sukker? Måske du endda har et nytårsforsæt om at spise sundere.  For at kunne det, er det dog godt at være opmærksom på, hvad du kan erstatte det hvide raffinerede sukker med. Derfor deler jeg her nogle sundere alternativer, og gør dig klogere på deres egenskaber.

Hvad er raffineret sukker for en størrelse?

Lad s starte med det hvide raffinerede sukker. Når sukkeret er raffineret, vil det kort sagt sige at det er varmebehandlet, og alle næringsstoffer er derfor forsvundet fra det. Raffineret sukker har et meget højt GI (glykæmisk indeks), hvilket betyder at sukkeret optages hurtigt i kroppen. Dermed stiger dit blodukker hurtigt. Store udsving i blodsukkeret er ikke sundt for kroppen. Derfor er det vigtigt at spise en kost, som gør at blodsukkeret holdes stabilt hele dagen igennem

Hvilke alternativer er der til raffineret sukker?
  • Agavesirup – agavesirup kommer fra saften fra agaveplantens rod. Det har et lavt GI og indeholder store mængder af kalk, jern og kalium. Husk at agavesirup søder dobbelt så meget som almindeligt sukker, så det skal bruges i små mængder.
  • Kokossukker – minder i udseende og smag om brun farin. Det kommer fra kokospalmens blomstersaft, og indeholder stort set lige så mange kalorier som hvidt raffineret sukker, men har et langt lavere GI, og så kan man nøjes med små mængder af det.
  • Sukrinmelis -minder om flormelis og er helt fri for kalorier. Dets glykæmiske indeks ligger på 0, og påvirker derfor ikke blodsukkeret.
  • Honning – Honning er et sødt naturprodukt med et højt GI, og skal derfor spises i små mængder. Går du efter koldslynget honning, så får du stadige de nyttige enzymer og næringsstoffer.

Det er vigtigt at understrege at ingen af disse sødemidler er sunde i større mængder, men ved at de ikke er raffinerede, har de beholdt de næringsstoffer, som hvidt raffineret sukker ikke længere indeholder.