Category Archives: opskrifter

Invitér på hjemmelavet tapas bord

Der er ikke noget som mad der kan samle mennesker. Især mad man kan sidde med i lang tid og samtale henover, som for eksempel raklette eller hjemmelavet tapas. Det skaber sådan en hyggelig stemning at kunne samles om bordet over noget mad, en stimulerende samtale og et godt glas vin.

Hjemmelavet tapas

Det gode ved tapas, udover at der er noget for enhver smag, er at du kan forberede det meste i forvejen. Jeg kommer i indlægget her, med eksempler på lækre tapas retter.

Ost: Et par forskellige oste er altid godt at have på tapasbordet. En Prima Donna er som regel en vinder. Cheddar er også god til ostestave.

Honningmelon med parmaskinke: Super nemt at lave. Sørg for at den melon du bruger, er moden. Skær den ud i både og vikl parmaskinke omkring.

Edamamebønner: Edamamebønner, som har fået et opkog med lidt salt og citron, er super godt at sidde og snacke af.

Forskellig slags pølse: En eller anden form for pølse er nærmest et must på et hjemmelavet tapas bord. Prøv f.eks. Chorizzo

Oliven: Både grønne og sorte oliven er lækre på tapas bordet. Gerne fyldte med enten mandler eller feta.

Soltørrede tomater: Endnu en lækker ting at spise sammen med de andre retter.

Aioli: Din aioli behøver ikke nødvendigvis være hjemmelavet, men er super lækkert at komme på brødet.

Foccaciabrød: Bag et lækkert olieret foccaciabrød og skær det ud i mindre firkanter. Lav dem evt. til små finger sandwiches med pesto, serano og avocado i.

Pesto: En lækker basilikums pesto hører sig til hjemmelavet tapas.

Saltristede mandler: Det kan du nemt lave selv, og det er en god ting dine gæster kan sidde og snacke.

Mulighederne er mange. Man behøver ikke holde sig til det trditionelle spanske tapas bord. Sæt gerne dit eget præg, med forskellige små retter. Husk at til en god hjemmelavet tapas, hører en god rødvin!

 

Avokado på menukortet – gør det selv

Er du også helt vild med avokado. Jeg elsker det i både salat, på ristet rugbrød og blandet med forskellige ting. Avokadoen er også nærmest blevet et trend item i sig selv. Ikke desto mindre er den fede grøntsag altså fyldt med vitaminer og lækkerhed.

Selvom caféerne nærmest konkurrerer om hvem, der kan servere den pæneste avokado mad (for vi ved jo alle sammen at vi vælger café ud fra hvad der fungerer på Instagram), så synes jeg altså at priserne nogle gange kan gå hen og blive lige pebrede nok. Derfor vil jeg i indlægget her dele forskellige måder at servere avokado på. Så kan du istedet invitere dine veninder hjem til avokado ala dig.

Smashed Avocado on Sourdough

De fleste kender måske denne avokado mad fra diverse caféer. Her er det ristede surdejsbrød med moset avokado og krydderier, i hvert fald et hit. Den er ofte fint pyntet med et par blomster eller andet billedvenlig topping. Sådan en mad koster typisk mellem 45 og 70 kr. Selvom det smager godt, og ser yderst fotogent ud, så foretrækker jeg altså at lave det selv til en brøkdel af prisen

Lav den selv:

Rist et stykke surdejsbrød eller rugbrød (jeg foretrækker rugbrød), mos let en god moden avokado med en gaffel, og fordel på brødet. Drys med flagesalt, peber og lidt chili, og afslut med at pynte med lidt spiselige blomster. Maden her kan du lave selv for ca. 15 kr.

Avokado salat

Rent økonomisk vil jeg til hver en tid vælge avokado salaten frem for avokado maden. Nok er den dyrere, men her skal også langt flere forskellige ingredienser til. Typisk står man ikke selv med alle ingredienser i køleskabet. Derfor er det belejligt at et spisested allerede har en smagfuld salat klar til dig. Med det sagt, så bliver 85-125 kr også hurtigt pebret for en salat.

Lav den selv:

Har du mod på at lave den selv, så kræver det mest af alt en del forskellige råvarer. Resten er stort set at skære grønt og blande det sammen. Fordelen er selvfølgelig at du kan komme i lige hvad du har lyst til. For en mættende og velsmagende salat, ville jeg blande min avokado med æg, hytteost, ruccola, babyspinat, cherrytomater, agurk, snackpeber, krydrede kikærter, og en sød chili dressing. Det mætter helt vildt, og så er det udelukkende gode råvarer. En portion kan i snit laves for ca. 30-40 kr.

Risotto med bacon og porrer

En ret jeg får alt for sjældent, men som jeg virkelig elsker er risotto. Den er egentlig super nem at lave, det tager bare tid, fordi risene skal suge alt væden til sig lidt efter lidt. Jeg har ofte lavet en risotto med bacon og porrer, og den er virkelig lækker. Derfor deler jeg her opskriften med jer.

Risotto med bacon og Porrer

Det skal du bruge:

  • 300 g. skivet bacon
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 400 g. risotto ris
  • 1½ liter hønse- eller grøntsags buillon
  • 4 dl. hvidvin
  • 200 friske spinatblade
  • 200 g. friskrevet parmesan ost
  • Salt og friskkværnet peber
Sådan laver du en risotto med bacon og porrer
  • Skær baconskiverne ud i mindre stykker og steg dem sprøde på en meget varm pande. Afdryp det stegte bacon på et stykke køkkenrulle.
  • Pil og hak løg og hvidløg. Hæld stegefedtet fra bacon tilbage på panden og svits løg, hvidløg og ris gyldne i fedtet. Tilsæt hvidvinen og lad den blande sig med risene og fordampe.
  • Tilsæt de stegte bacon stykker, samt bouillon lidt ad gangen. Lad risene simre til bouillonen er kogt ind. Skyl spinaten og tør den fri for vand.
  • Vend spinaten og den friskrevede parmesan i risottoen, og smag til med salt og peber.

Risotto er en ret tung ret, og derfor kan jeg godt lide f.eks. at servere en salat til. Du kan evt. også servere noget lækkert brød til din risotto.

Lad mig vide hvis I prøver denne opskrift på risotto med bacon og porrer. Herhjemme er den i hvertfald et sikkert hit, og vi nyder også gerne et glas hvidvin til. Egentlig kan man komme det i sin risotto, som man har lyst til. Det behøver ikke nødvendig være en risotto med bacon og porrer. Det kan også være en svampe risotto, eller du kan tilsætte bønner, edamame bønner eller andet lækkert.

Spaghetti Carbonara med svampe – på 25 minutter

En ret jeg fik lyst til forleden, var spaghetti Carbonara, så jeg måtte straks ud og handle ind til det, og så hjem i køkkenet og kokkere. Heldigvis kræver retten ikke de helt store kokkeevner og ej heller meget tid. Derfor er den perfekt at lave, når man kommer halvsent hjem fra arbejde.

Jeg elsker denne version med forskellige svampe i, men de kan sagtens helt udelades, eller du kan prøve dig frem med f.eks. porre, rødløg, forskellige krydderurter eller andet.

Her er min udgave på en Spaghetti Carbonara, som kan laves på bare 25 minuter.

Til 4 portioner spaghetti carbonara med svampe skal du bruge:
  • 500 g. frisk pasta
  • 3 pakker skivet bacon
  • svampe som champignon, Karl-Johan, trøfler og Kantareller

 

  • 100 g. revet parmesan eller mozarella
  • 3 æg
  • 1/4 l. madlavningsfløde
  • salt og en hel del peber
  1. Sæt vand tilsat salt, over og koge og kog pastaen i ca. 4 minutter.
  2. Skær bacon ud i mindre stykker og steg sprøde i en stor pande.
  3. Imens røres æg, fløde, ost, salt og peber sammen i en skål
  4. Rens og skær svampene, tag bacon af panden og steg nu svampene nogle minutter
  5. Når spaghettien er fædigkogt, hældes vandet fra, og spaghettien blandes nu sammen med svampe, bacon og flødemassen i panden
  6. Bland det godt sammen et minuts tid, inden der er serveret!

Da spaghetti carbonara i sig selv er en tung ret, kan jeg godt lide at servere den med lidt ruccola og cherrytomater ved siden af. Vil du køre den italienske stil gennemført, så bag eller køb et ciabatta flute og servér sammen med olivenolie, balsamico eddike, havsalt og oliven til forret. Det smager lækkert og er perfekt at snacke for dine gæster, mens du er i køkkenet.

Lad mig endelig vide her i kommentarfeltet, hvordan jeres spaghetti carbonara bliver, hvis I prøver den. Måske I udelader noget eller tilføjer noget andet?